De teknikker jeg bruger

Rebozo
Rebozo
Rebozo
Rebozo
Rebozo
Rebozo

REBOZO


Rebozomassage er en blid form for massage, der ved vuggende og rystende bevægelser kan lindre og afhjælpe graviditetsgener, optimere barnets position i bækkenet samt virke smertestillende og vestimulerende.


En Rebozo er et tætvævet tørklæde eller sjal, der som vist på videoerne anvendes til massagen. rebozomassage kan anvendes i graviditeten eller under fødslen.


Du og din partner kan selv anvende rebozomassage derhjemme og det vil ligeledes være muligt at anvende det under fødslen. Fødeafsnittet har rebozoer til rådighed og jordemødrene er bekendt med teknikker og anvendelse.


Rebozomassage bør ikke anvendes ved foranliggende moderkage. Stop desuden øvelsen hvis du føler ubehag eller ser blødning undervejs.

MEYERMETODEN - den naturlige epidural


Meyermetoden er udviklet for at styrke forældre under graviditeten, i fødslen og i det begyndende familieliv. Metoden er overordnet en kort afspændingsteknik til at lindre og skabe fokus men den giver også ro i nervesystemet, afhjælper stresshormoner og viser vej til mentalt fokus og flow – det jeg kalder Meyermind.


Meyermetoden er en vemestringsteknik, der bygger på en specifik berøring under veerne, som jeg udfører. Udover beviseligt at aflede smertesignalet hjælper metoden også kvinden med at fastholde sin afspænding og kontrol over vearbejdet, så fødslen skrider bedre og mere uhindret frem og giver både mor, far og barn en bedre fødselsoplevelse.

AKUPRESSUR


Hvad er akupressur og hvordan virker det?

Det ligger næsten i navnet: Akupressur er en alternativ behandlingsmetode hvor der lægges pres eller tryk på bestemte områder af kroppen. Det tryk, man lægger, skal holdes indtil smerten eller spændingen letter og efterfølgende vil du tydeligt kunne mærke, at du har fået løsnet op for noget. Akupressur kan sagtens kombineres med almindelig muskelmassage og mange massører inddrager også teknikken, der hvor det giver mening.


Akupunktur og akupressur er i familie med hinanden. Men hvor behandling med akupunktur foregår med nåle, er de eneste redskaber, der bruges i traditionel akupressur, fingre, knoer og albuer. Her stryger, gnider og trykker behandleren på de særligt sensitive områder af kroppen, som er forbundet med kroppens energibaner, organer og fordøjelse. 


Ved at trykke på de rigtige punkter får du løsnet op og “sat gang i kroppen” - det er især organerne og mave/tarmsystemet der har glæde af akupressur, men også rastløshed, uro i benene, tankemylder og stress kan afhjælpes med en god omgang akupressur. 

Akupressur kan udføres på hele kroppen som en slags massage, der med tryk og pres øger blodcirkulationen, stimulerer endorfindannelsen i kroppen, sætter gang i f.eks. fordøjelsen, løsner op for stivhed og får smerter til at lette.